Søvnbehandling

SolveigRasmussen

Søvnbehandling er en skånsom behandling som ved brug af restriktioner, søvnhygiejne og kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe patienten til en bedre søvn og en langt bedre hverdag. Søvnbehandling kan virke afstressende og kan dermed også være en effektiv behandling til den mere stressede patient.

Alle former for søvnbesvær kan henvises til søvnbehandling.

Patienten skal være motiveret for en samtale om søvn/stress/udfordringer i hverdagen, og det er vigtigt, at patienten er motiveret for at ændre vaner (og hos nogle indstillet på at trappe ud af sovemedicin/benzodiazepiner).

Søvnbehandling kan være hårdt, da der er tale om vaneændring, men ofte oplever patienten, at det giver ro at få struktur og ikke mindst de rette redskaber til at forbedre søvnen.

Udtrapning af sovemedicin/benzodiazepiner/antihistaminer sker på en skånsom måde. Ved hjælp af søvnbehandling kan patienten komme af med medicinen, uden at opleve rebound insomni, som er alt afgørende for at opnå succes med udtrapningen.

Patienter med ikke velbehandlet eller ubehandlet svær depression, psykisk lidelse, kompliceret angst er ikke egnede til søvnbehandling.

Et forløb strækker sig over 2-10 gange (alt efter omfanget af søvnbesværet) og en konsultation tager 30 min.

Solveig Rasmussen

Søvnterapeut